Quiltemaskinen

Longarm Maskine Quiltning

September 2024

Quiltemaskinen står desværre stille . Jeg ved på nuværende tidspunkt ikke om den kommer til at køre igen.

Derfor tager jeg ikke tæpper ind til quiltning .

Jeg skriver ud igen når/hvis jeg kan quilte tæpper igen.   

I Stjerne Stoffer tilbyder vi at quilte dit tæppe for dig på en stor longarm quilte maskine. Du kan vælge mellem 3 forskellige måder at få quiltet tæppet på:

Frihåndsquiltning

Vi quilter dit tæppe, over det hele, med det populære hjernemasse mønster.

Kant til kant quiltning

Vi quilter dit tæppe over det hele med et mønster, du vælger ud fra vores udvalg.

Speciel quiltning

Vi quilter dit tæppe i blokkene med et eller flere mønstre, du vælger ud fra vores udvalg.

Når du kommer ind i forretningen med dit tæppe, hjælper og vejleder vi dig med at finde det mønster, der passer til dit tæppe.

Når du indleverer tæppet skal du huske følgende:

  • Top, vat og bagside stof må ikke være sat sammen.
  • Alle tråde skal være klippet af tæppet, og kanterne skal være skåret til.
  • Alt pap skal være taget ud.
  • Tæppet og bagsidestoffet skal være presset. (vi presser ikke uden aftale)
  • Bagsidestoffet skal være minimum 10 cm længere og bredere end toppen.
  • Du behøver ikke medbringe  tråd – det er altid med i prisen.
  • Vi kan desværre ikke tilbyde at quilte tæpper hvor du har brugt folde teknikker, så der er løse folder på toppen, eks folded flowers eller folded flying geese.-Spørg hvis du er i tvivl

Priser på quiltning:

Frihåndsquiltning Kant til kant Speciel
100 X 120 cm Ca. 700,- Ca. 1000,- Efter aftale
150 X 200 cm Ca. 1000,- Ca.1400,- Efter aftale
200 X 200 cm Ca.1800,- Ca.2300,- Efter aftale
Derover Efter aftale Efter aftale Efter aftale

ALLE PRISER på quiltning ER INKLUSIV  TRÅD! 

Bemærk at vi har sat ca. priser på. Du får den endelige pris ved indlevering af tæppet.

Du kan vælge at medbringe dit eget vat og ellers kan vi tilbyde følgende vat typer:

Bomuld:

Vattet består af 80% bomuld og 20% polyester. Vattet er 240 cm bredt, lidt tungt og varmt. Perfekt til dine store sengetæpper. 129,0pr. mtr.

Polyester:

Lækker og luftigt vat, til hvis dit tæppe ikke skal være så tungt. 150 cm bred og perfekt til slumretæpper. 109,00 pr. mtr.

Kanter:

Vil du gerne have quiltet dine kanter og hjørner med et andet mønster, end det valgte, koster det ca. 500,00 kr. ekstra. Tæppet skal nemlig tages ud af rammen og vendes, hvilket tager længere tid.

Lukkekanter:

Vi gør gerne dit tæppe færdigt ved at sætte lukkekant på, på maskine, for dig. Det koster 300 kr. Vil du have syet den ned i hånden på bagsiden, gør vi gerne det. Det koster 300,00.